Skattereformen - for sent ude!

Endnu engang kommer et politisk indlæg herfra. Beklager, men jeg kan ikke lade være med at kommentere på den slags.

Skattekommissionen har fremlagt deres forslag til en kommende skattereform, og det ser godt ud. Danskerne vil få en del flere penge mellem hænderne - i hvert fald dem, der har høje indkomster. Det synes jeg også er fornuftigt nok, men forslaget til skattereformen er efter mit synspunkt ikke progressivt nok og kommer alt for sent. Jeg er ikke én af dem, der mener, at en skattelettelse skal give lige mange penge i hånden til alle. Selvfølgelig skal dem, der betaler mest i skat have den største lettelse. Det er logik.

Problemet er bare, at siden Skattekommissionen påbegyndte deres arbejde, er der kommet helt nye økonomiske vilkår til. Verden står overfor en global recession, og fremtidsudsigterne er bestemt ikke lyse. Én af de ting, der skal til for at bremse nedgangen og vende overalt tilstedeværende røde til til sorte er at skabe tillid til økonomien og øge forbruget.

Den måde, som skattereformen vil ramme på, vil ikke sætte ret meget fut i forbruget. Pengene vil derimod fosse op i samfundets top og med den økonomiske situation, vi har nu, vil de være mere tilbøjelige til at spare op end forbruge, og det vil ikke fjerne den tunge fod, der er på den økonomiske bremse.

Skattereformen 2009 er designet til at få folk til at arbejde mere - uden tvivl. Marginalskatten bliver sænket, og det vil dermed gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats på arbedsmarkedet. Men det er ikke det væsentligste mere. Nu er det den globale økonomi, der skal i gang, og det gør man ved skattelettelser til alle eller øget offentligt forbrug.

Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne så en kombination. Det er pinligt, at vi som vidensnation ikke kan præstere en bedre folkeskole, end vi kan. Antallet af unge, der vælger en ungdomsuddannelse er desværre for lavt, og det kan true den fremtidige velstand. Det handler ikke kun om at de unge er dovne og uengagerede, men i høj grad også om de fysiske rammer, man giver dem. Ved at sætte gang i det offentlige forbrug, kan man kanalisere flere penge rundt i det økonomiske kredsløb, og dermed lette foden fra bremsen lidt og det vil komme os til gode i fremtiden.

At man sætter personfradraget op, er til gengæld længe ventet. Det rammer alle lige, men har til gengæld en procentmæssig større værdi i bunden end i toppen.

Alt i alt synes jeg, at det er positivt med lidt forandring. Vores tidligere skattesytem begyndte at knirke lidt, og jeg har da også fuldt sympati for dem, der mener, at man ikke skal smide mere end 50% i marginalskat (eller endnu mindre ). Men igen, i dag er omstændighederne anderledes end for et år siden, og et lands økonomiske politik bør indrettes efter det.