Kroatien 2008

Ferie skal der holdes, og i år var ingen undtagelse. Jeg måtte lade ComboWeb køre på lavt blus, og nyde livet lidt i det sydlige Europa. Først hed det Prag, Tjekkiet i en uge og bagefter Kroatien i 3 uger.

Jeg er ligeså tosset med Kroatien, som Peter er med sport. Resultatet heraf er, at jeg har været der 3 gange med familien, hvor vi har sejlet rundt mellem øerne i vores båd.
Det er ganske vist blevet dyrere at være der, men det er helt fint. Priserne har slet ikke nærmet sig i eksempelvis Italien eller den franske riviera. Til gengæld må man undvære tusindvis af andre turister, men det er da heller ikke så tosset
Nok netop pga. priserne i Italien mødte vi mange italienere. Kroatien er åbenbart der, hvor italienerne tager hen, på lige fod med at danskerne typisk tager til Norge, Spanien og Grækenland.

Vi har mest set det dejlige land fra havsiden, så det skal være i tankerne, når følgende læses. Og nej, jeg får ikke provision for at sælge Kroatien-rejser
Kendetegnet for Kroatien er det dejlige, azurblå hav, der er så rent, at man på 10 meters dybde tydeligt kan se havbunden og de mange fisk, der svømmer under én. Vandet har vi målt til op imod 29 grader og der er rigtig mange bademuligheder i smukke bugter både ved øerne og den kroatiske kyst.
Folk er venlige og i de mere turistede områder (f.eks. ved Krk, Kočula og borgbyen Dubrovnik) er de efterhånden blevet rigtig gode til engelsk. Ellers er befolkningen generelt ret god til tysk, så bliv ikke fornærmet, hvis de snakker tysk til dig.

Det på trods af prisstigninger på 100% på 7 år (en helt uvidenskabelig undersøgelse!) stadig billigt at spise ude; et fad med 1,2 kg friskfanget fisk af forskellig art koster i omegnen 300 kr., og det kan en hel familie snildt dele.

En ting, der irriterede mit iværksættersind lidt var, at de er så ineffektive, så man tror at det er løgn! Vi fik det især at føle ved tankstationerne, hvor bådene holder i kø ude i vandet og venter på at blive kaldt ind, så man kan blive tanket op. En dag var det så slemt, at vi måtte holde i kø i en time og lade os springe over af flere, på trods af at det ville gå hurtigere, hvis man lod de mindre både tanke op først, da de alligevel bare skulle have benzin. Der var ikke styr på en rygende fis - og her er det altså tankvater (der havde valgt at tage en halv times pause, så verden omkring tankstationen bare stod stille), der bestemmer! Ja - autoriteterne i Kroatien er ligeså højt hævede som i Italien.
Det noget djævlens bureaukrati, de har dernede og vi fik for alvor konsekvensen af konfliktende love at føle. I Kroatien er det nemlig vigtigt, at man registrerer sin båd når man skal sejle med den. Myndighederne skal vide, at man har den og oplysninger om, hvilke personer, der er med. De skal bruge pas, forsikringspapirer og indregistreringspapirer. Fair nok, men problemet er bare, at vores båd er for lille til at have sådanne indregistreringspapirer efter dansk lovgivning, og Danmark er det eneste europæiske land, hvori det er således, så vi blev forsinket en dag, med en super-arrogant, arbejdssky Kapitanija, der ønskede at gøre livet så besværligt som overhovedet muligt for os.

Men det ødelægger ikke humøret i så dejlige omgivelser. Alt i alt har det været en rigtig god ferie, der - som altid - har budt på rigtig mange gode oplevelser.