Det har i den seneste tid været meget oppe og vende - skatten på indkomst skal nedsættes, men til gengæld skal der flere og større grønne afgifter. Og det har jeg hele tiden været enig i. Man skal ikke straffe dem, der yder, men dem, der forbruger. Det kan da kun være fair!
MEN! (Der er altid et "men"). Så ophører min positive snak også. Det er formålet, at man skal begrænse forbruget med grønne afgifter, men når statens indtægter er afhængige af befolkningens forbrug, vil den pludselig ikke have en interesse i at begrænse det. Tværtimod!
Derfor bliver man nødt til at tænke langsigtet. Staten skal passe på ikke at satse for meget og borgerne skal forholde sig kritiske. Man kan ét eller andet sted håbe, at folk vil fortsætte deres forbrug - men det er jo netop det, man vil undgå! Men måske er det det bedste alligevel - eller også skulle man kombinere det med minimalstat?!?!
Det er for absurd til at kunne rummes i mit hoved!  |