Dette er den første april og jeg vil traditionen tro opsummere dagens bedste aprilsnarer, ligesom jeg gjorde sidste år. Kreativiteten på diverse blogs har ikke været så stor som sidste år, men der har dog naturligvis været gode bud på en god aprilsnar. Rigtig gode bud, endda.
Google BadWords Qualified Individual
Nu kan man ikke blot være Google AdWords Qualified Individual, men man kan også være BadWords Qualified Individual, hvor du skal være bekendt med erotiske og stødende ord, som man ikke må annoncere med på Google. Læs mere ovre hos Grosen Friis.
Thomas Rosenstand sælger Karma Pølser
Thomas Rosenstand er en travl mand. Først udgiver han SEOLEX, og nu har han kastet sig over et pølseeventyr. Han vil nemlig udleve sin drøm om at blive pølsemand og begynde at sælge Karma-Pølser fra sin pølsevogn. Ganske kreativt, men den skal han dog længere ud på landet med end til Ladelund. 
Stein Bagger skal skrive for Computerworld
Og så var der nyheden om, at Stein Bagger i fremtiden skal skrive mindst ét ugentligt indlæg på en blog på Computerworld med navnet "Bagger på Bloggen". Først halvvejs nede i artiklen gennemskuede jeg, at dette næppe ville ske.
Jeremy Schoemaker flytter til Portland
Hvis du går lige så meget op i online indtjening og andet i den retning som undertegnede, så kender du garanteret Jeremy Schoemaker, også kendt som Shoemoney. Hans virksomhed er blevet opkøbt og derfor vil han flytte til Portland. Hmm...
Desuden kan du læse flere skøre historier fra i dag ovre hos DR.
Jeg håber, at du har haft en rigtig god 1. april!  |